Priser er fra & inkl. moms
Delbehandling
En delbehandling er til dig som kun har f.eks. en ligtorn, hælrevner eller kun skal have klippet ukompliceret negle.
375,-
Fokus på ét område
Isoleret symptombehandling
Døjer du med én fortykket negl, én ligtorn, én vorte, én hælrevne eller et andet enkeltstående fodproblem? Med vores delbehandling får du isoleret symptombehandling, så du hurtigt kan komme problemet til livs.
Hurtigere og billigere løsning
Spar penge og tid
Vores delbehandling sikrer, at du ikke spilder hverken tid eller penge, da vi intensivt behandler netop din fodproblematik.
Symptomfri hverdag
Undgå gener og smerter
Hvorfor lade dig fysisk begrænse af fodsmerter og -gener? Vores delbehandlinger kan sørge for, at det bogstaveligt talt går godt – og at du opnår en symptomfri hverdag med sunde fødder.
Det er vigtigt for os, at du som klient kender til forløbet og er tryg allerede inden opstart
Din behandlingsproces starter med, at du booker en konsultation à 1 times varighed hos os. Det sker ganske simpelt via vores online bookingsystem her på hjemmesiden – nemt og hurtigt. Mange nøjes med kun at booke og får udredning med det samme.
Ethvert forløb hos os tager udgangspunkt i et indledende møde, som du booker online her på hjemmesiden. På mødet foretages en grundig udredning af dine personlige udfordringer og behov, hvorefter du præsenteres for behandlingsmulighederne samt et forslag til et skræddersyet forløb. Mødet afholdes af vores kompetente specialister, der også sørger for at rådgive dig om forebyggende og plejende tiltag.
God forberedelse er alfa og omega, hvis din behandling skal forløbe gnidningsfrit. Derfor skal du forinden behandlingen sørge for ikke at have neglelak på tåneglene og undlade at smøre dine fødder ind på selve behandlingsdagen. Hvis du er over 65 år og ønsker helbredstillæg, skal du ansøge herom, inden du ankommer til klinikken.
Når du ankommer til klinikken, bliver du budt hjerteligt velkommen af vores venlige personale. Vi sørger for, at rammerne er så behagelige og trygge som overhovedet muligt, så du føler dig godt tilpas inden og under behandlingen. Ved hver behandling føres der desuden journal, så du kan vide dig sikker på, at der er styr på sagerne. Det vigtigste for os er, at du får en tryg og god oplevelse.
Når behandlingen er overstået, foretager vi en faglig evaluering, hvor vi vurderer dit videre forløb. Sammen med dig lægger vi her en individuel plan for dig, så vi kan sikre, at du bliver hjulpet bedst muligt på vej og ikke løber ind i de samme problemer igen fremover.
Selvom det kan lyde lidt hårdt, håber vi faktisk ikke at se dig igen, når forløbet er afsluttet. Forhåbentlig er dine problemer blevet udbedret, og du er blevet klædt godt på til at forebygge og undgå fremtidige gener. Det kræver dog, at du rent faktisk følger vores specialisters vejledning og den skræddersyede plan, vi har lagt for dig.